Leder du efter en efterskole, hvor du kan lære mere om madlavning? - Så har du fundet det helt rigtige sted, da skolen, som tidligere var husholdningskole, har alt, hvad du kan drømme om af dygtige undervisere og gode fysiske rammer.
Træd ind i det kreative køkken, hvor du ud over at høre noget om gode råvarer og sunde kostvaner lærer noget om at sammensætte en alsidig og spændende menu.
Gør hverdagsmaden festlig og prøv din egen kreativitet af, når der skal eksperimenteres med nye retter, bages nye typer af brød eller arrangeres sjove deserter. Gastronomi og madlavning er to sider af samme sag - her lærer du om dem begge.
Her på efterskolen arbejder vi også med sunde burgere og pizzaer, bryllupslagkager, bolsjer og konfekt, så madlavning er mange ting.
Så kort sagt, vi er en moderne efterskole, der sætter dig på sporet af alt, hvad du har brug for. Lige fra madlavning over ernæringslære til hygiejne.
Da det er vigtigt, at du får brugt alt det du har lært, arrangerer vi også restaurant og café aftner, hvor du sammen med en gruppe skal stå for både køkken og restaranten. Forældre og venner har her mulighed for at booke et bord mod betaling af råvarene.
Linjefaget Gastronomi indeholder: