Er du på udkig efter en musikefterskole?
På musiklinjen får du mulighed for at udvikle og forbedre dine færdigheder både på det praktiske og det teoretiske plan.
Udgangspunktet tages i sammenspillet, hvor vi arbejde med en lang række forskellige genrer, samtidig med at vi ser på, hvad der kendetegner disse.
Du lærer at aflytte den musik, du holder af, så den kan omsættes til arrangementer i dit eget orkester, samtidig med at du udvikler dine soloer, dit sangtalent mv.
I den teoretiske undervisning får du bl.a. viden om noder, rytmer, improvisationsteknik, kvintcirklen, hvilket er vigtigt, hvis du vil videre med din musik og måske senere bruge den i din uddannelse.
Da musikken skal bruges, er vi ofte ude at spille på efterskoler, højskoler samt spillesteder, men spiller også til en del arrangementer hjemme på skolen ligesom der er band på til morgensang.
I skolens studie lærer du om optageteknik som du også kan bruge i din fritid hvor skolens musikfaciliteter står til din rådighed.
Musik linien indeholder:
Denne musik efterskole råder over helt nye og veludstyrede musiklokaler, så du behøver ikke medbringe: Trommer, guitar, bas, sangmikrofoner eller keyboard, men du er selvfølgelig velkommen.