Valgfag

2 glade pige elever står i køkkenet med flot kage i baggrunden. Den har de selvfølgelig selv lavet.

På flere af holdene har du valgfag, hvor du ugentlig kan vælge imellem en lang række spændende emner. Der udbydes normalt 3 - 5 fag af gangen, som kører i en periode på 2 - 3 måneder. Der kommer hele tiden nye valgfag til ligesom andre går af mode, så listen nedenfor er bare en smagsprøve.

Læs kort om valgfag her

Design & indretning
Du lærer om principperne for god indretning. Møder en række af de produkter danske møbeldesignere igennem tiden har fremstillet og hører desuden om personerne bag. Til slut prøver du selv at indrette et værelse hvor der også bliver tid til at give gamle møbler nyt liv.

Sport & Motion
Vi spiller forskellige boldspil - dyrker konditions- og styrketræning.

Kreativt køkken
Vi arbejder med nye og spændende retter. Eksperimenterer med desserter. Laver bolsjer eller   bager brød, som er anderledes.

Kreativ syning
Lær at sy dit eget tøj. Du bestemmer selv, om du vil arbejde med fritids- eller festtøj. Du får også mulighed for at arbejde med genbrugstøj, som du pifter op.

Sang & Musik
Et hold for dig, som aldrig har spillet på et instrument før, men som synes det kunne være sjovt at prøve kræfter med musikken. Uanset om du er til sang, trommer, bas, guitar eller keyboard får du tid til at lære tingene helt fra bunden.

Drama
Vi arbejder med de forskellige udtryk og træner din evne til at spille forskellige roller. Måske slutter vi af med at lave en film, hvor nogle er instruktører, andre skuespillere eller lydfolk og andre igen måske sminkører.

Førstehjælp
Lær at hjælpe andre i nød. Hvordan lægger man en ordentlig forbinding og stopper en blødning? Eller giver kunstigt åndedræt? Du hører også noget om anatomi og kroppens funktioner.

Tegning / Maling
Lær at udtrykke dig kreativt gennem dine egne billeder. Du lærer alle de grundlæggende ting som farvelære og perspektiv og arbejder med forskellige måder at udtrykke sig på. Du hører også noget om kendte maleres måde at male på. Vi anbefaler at købe din favorit til super lave priser med gratis fragt, og du kan også afhente din ordre i butikken samme dag.

Glaskunst
Vi arbejder med "kold" glas, hvor du laver en form, hvor din glasmasse løber ned i. Der er et utal af variationsmuligheder med hensyn til både dekorering og udformning.

Gør det selv
Udfør selv småreparationer i hjemmet - det er ofte nemmere, end man tror. Du får indsigt i elementær brug af værktøj herunder boremaskine, vinkelsliber mv. og lærer, hvordan man skifter stik eller sikring i en radio, lapper dæk på en cykel eller fjerner ridser fra et bord.

Smykker
Lær at fremstille rigtige smykker i bronze, kobber eller sølv. Vi arbejder både med at vikle armbånd, lave sand- og vandafstøbninger samt loddeteknikker.

Web Design
Lær at fremstille og vedligeholde din egen hjemmeside. Du lærer noget om bearbejdning af billeder, formulering af tekster og får mulighed for at prøve det hele af i praksis.

Showdans
Vi arbejder med forskellige former for dans og ser på musik og virkemidler.

info

Højskolevej 9
7100 Vejle

Tlf 75 85 80 12

KONTAKT

links

Skolens kontor har åbent mandag til fredag fra kl. 9.00 til kl.15.00 for ekspedition.
Vagtlæreren kan træffes på tlf. 42944901 fra kl. 17.00 (kun vedrørende nuværende elever)
homeenvelopelinkcrossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram