Om skolen

Skolen for Gastronomi, Musik & Design i Vejle

Skolen for Gastronomi, Musik & Design er en kombineret fri fag- og efterskole, hvilket giver os en række udvidede muligheder, men i hverdagen vil du ikke opleve nogen forskel, da alle vores hold spiller samme, som på enhver anden efterskole.

Alle er med til fælles morgensange, nyhedstimer, fredagscaféer, bliveweekender, uddannelsesuger, musical, studieture mv.

Ved tilmeldingen er det dog vigtigt at være opmærksom på, om man har valgt et almindeligt efterskoleophold eller et af holdene under den frie fagskole, da dette skal fremgå af tilmeldingen.

Det er også afgørende for betalingsformen, hvor man på almindelige efterskoleforløb betaler på baggrund af husstandsindkomsten 2 år tilbage, men på den frie fagskole betaler en fast pris, uafhængig af forældreindkomsten.

Masser af tilvalg

Skolen tilbyder 9. og 10. klasse med mulighed for tilvalg af kemi, fysik, tysk (man skal dog have haft tysk tidligere).

Disse hold afsluttes med helt almindelig 9. og 10. klasses eksamen.

For elever der allerede har afsluttet 9. klasse og som ønsker et anderledes år tilbyder skolen en række erhvervsintroducerende hold, hvor dansk og regning er skiftet ud med mere interesse prægede fag indenfor Gastronomi, Bagning, Konditori, Musik eller Tøjsyning og desing.

Disse hold arbejder frem mod en større arbejdsmarkedsparathed indenfor bestemte fagområder.

Bygger på lysten til at uddanne sig

Holdene er derfor i mindre grad "folkeskoleprægede" og bygger på lysten til at uddanne sig indenfor et bestemt område (kok, pædagog, designer). Der kan i løbet af året forekomme ændringer på de enkelte hold, hvis skolen finder det formålstjenligt.

Ophold består af 42 uger

Et ophold på skolen består af 42 uger. Timerne er fordelt på almindelig undervisning, liniefag, valgfag, temauger, ekskursioner og studieture.

Vi har plads til 105 elever, som alle bor på enkelt eller dobbelt værelse.

Skolen for Gastronomi, Musik & Design

Skolen ligger tæt på Vejle med gode bus- og togforbindelser til resten af landet.

Skolen startede oprindelig som højskole i 1867. I dag er det en moderne efterskole, som trækker elever fra hele landet, ligesom skolen også har enkelte elever fra Norge, Færøerne, Tyskland og Grønland.

info

Højskolevej 9
7100 Vejle

Tlf 75 85 80 12
Fax 75 85 80 60

KONTAKT

links

Skolens kontor har åbent mandag til fredag fra kl. 9.00 til kl.15.00 for ekspedition.
Vagtlæreren kan træffes på tlf. 42944901 fra kl. 17.00 (kun vedrørende nuværende elever)
homeenvelopelinkcrossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram